“W. Klitgaard” op i eliten

23. maj 2012

Af Carl Åge Østergaard og ?Peter Broen (foto) carl.aage.oestergaard@nordjyske.dk
1 af 5 billeder
  • Formanden for bådelauget, Niels Kold, overrakte et stykke af en ny og en gammel klædningsplanke til formanden for Roblon Fonden, Ole Krogsgaard, som bevis på, at restauringsarbejdet er udført. Foto: Peter Broen
  • Foto Peter Broen Frederikshavn. Penge til Klitgaard fra Roblon Fonden.
  • Foto Peter Broen Frederikshavn. Penge til Klitgaard fra Roblon Fonden.
  • Foto Peter Broen Frederikshavn. Penge til Klitgaard fra Roblon Fonden.
  • Foto Peter Broen Frederikshavn. Penge til Klitgaard fra Roblon Fonden.
.
.

Indlemmes blandt havets historiske monumenter

På snurrevodskutteren “W. Klitgaard”, er der fest og glade dage.

Tirsdag markeredes ved en reception på skibet, at Roblon Fonden har doneret 400.000 kr. til restaurering af skibet, og for få dage siden fik den selvejende institution W. Klitgaard meddelelse om, at skibet rykker op i den danske elite af historiske skibe.

Det bliver nemlig hædret med betegnelsen “Historisk Monument”. Det er det nærmeste man kommer en fredning og bevis for at skibet indeholder særdeles høje kulturhistoriske værdier.

“W. Klitgaard” er et blandt cirka 200 bevaringsværdige fartøjer i Danmark. Blandt de bevaringsværdige skibe er der et lille antal, som byder på specielle kulturhistoriske kvaliteter efter nænsom restaurering.

Formanden for W. Klitgaards Bådelaug, Niels Kold håber og tror, at oprykningen til A-klassen også vil gøre det nemmere at få del i fondsmidler. Selv det ikke er påkrævet i nærmeste fremtid.

“W. Klitgaard” har nemlig netop gennemgået en restaurering på Strandby Værft, som har udskiftet klædningsplanker og tilbageført rig for stormast til det oprindelige udseende. Til næste vinter skal skanseklædningen udskiftes, så den kommer til at svare til den oprindelige.

Med bidraget på 400.000 kr. fra Roblon Fonden, 100.000 kr. fra Augustinus Fonden og 40.000 fra Lauritzen Fonden er finansieringen på plads. Men restaurering og bevaring af et historisk skib er proces, der aldrig slutter.

“W. Klitgaard” benyttes i dag til repræsentationsformål og kan chartres.

W.Klitgaard som Historisk Monument

Lørdag den 26. maj blev titlen som Historisk Monument hentet hjem til skibet.

Sammen med et flot certifikat blev der udleveret en flot Bronze plakette som kan opsættes ombord i skibet, plaketten er til låns og skal tilbageleveres hvis skibet mister sin status.