Sankt Hans Aften 2014.
Sankt Hans Aften havde W. KLITGAARD prominente gæster ombord.
I forbindelse med vedligeholdelse af og kransenedlæggelse på de tyske krigs grave i Frederikshavn fik også W. KLITGAARD fint besøg.
Repræsentanter for Landsforeningen i Bremen, Landdagen i Bremen, Forretningsfører for vedligeholdelse af de tyske krigskirkegårde samt ni værnepligtige under ledelse af Stabsbootsmann Jorg Harjes, – alle fra Marine Operatiosshule i Bremerhaven, deltog i en dejlig aftensejlads.
Der blev afholdt en kort ceremoni på fordækket, hvor W. KLITGAARD fik overrakt en flaske god tysk brændevin og en flot medaljon med marine skolens våbenskjold. Skibet sagde pænt tak.
Skipper og Stabsbootsmann Jorg Hardes førte os sikkert op og ned langs østkysten ud for Frederikshavn. En let vind tilstrækkelig til at drive skibet fremad. Lidt godt til både gane og mave blev det også til.
Vel ankommet til kaj blev der taget afsked med ordene: Velkommen til Bremerhaven 2015.
Tak for en hyggelig aften til vore tyske gæster.