Fortalt af Kajsa Melchiorsen
Søndag 11 september 2011
at. 19 Sharp, the excellent skiw Klitgaard from the pier in Frederikshavn. The sun was shining and happy waving girls had enough of. Some came barely disembarked, men måtte med et flot ungpigespring, hoppe de flere centimeter der var indtil land. Første stop blev vandhanen på den modsatte pier. Da der var godt tanket med øller og vand, så gik det for fuld harmonikamusik, forbi de vinkende piger og udenlandske krigsskibe. Nu skulle skipper, the 9 sømænd og en pige på langfart. Det varede ikke længe efter at havnemolen var passeret, før der blev råbt på øl! Ganske som det plejer. Da mørket begyndte at bryde frem, blev det for meget for nogle af de ældre herre, så de meldte sig straks til frivagt og gik til køjs. Vi andre forsøgte os med lidt landkending og måneskinssejlads. Ved det 5 glas på hundevagten, var vi ved kaj og kloge som vi er, valgte vi at ligge på solskinsiden. Modsat de fleste andre Limfjordssejlere som lagde sig på Aalborg siden. Nu ventede vi blot på solopgang, hvor broen ville åbne.
Mandag 12 september 2011
Limfjordsbroen åbnes kl. 8.10 og vi havde fortæret morgenmaden, da de første kloge bemærkninger havde lydt. Selvfølgelig kan man have store tanker om et lille skib. Men at forveksle piloteringsmaskines banken med Klitgaards motor, kunne måske gøre at Svend vil overveje at få batteri i høreapparatet.
Broerne blev passeret og kabyssen rengjort for skidt og kanel og nogle andre ting, hvis sidste salgsdato var passeret for længst. Den nyudnævnte propaganda minister Villy fik herefter proklameret at hvis Klitgaard skulle have lovlig catering, så måtte myndighederne hellere tjekke kabyssen nu! Inden de andre hold tog deres tørn i kabyssen. Måske burde der ligefrem indføres daglige tjek af renhed og orden i kabyssen. For som tysken siger; ordnung must sein!.
Der blev tanket frisk diesel, inden det gik for motor mod Løgstør. Efter lidt regn og blæst og lugten af landligt gylle idyl, så ankom vi som nogle af de første. Klitgaard fik dermed en af de bedre pladser. Klods op af kajen og tæt på toilet og bad. Med en frokost opdækning der var S/S Martha værdig, så blev der skaffet til alles velbehag. Dog betød alle de snaps, bjæsk og øl, at der var flere der fik både stakit og havelåge i Asgers grønne regnskabsbog. Med et stemmeflertal på 9, blev det forsøgt besluttet, at Villy og Kajsa skulle forsætte kabys tjansen hele fjorden rundt.
Det blæste en frisk vind, den dag ude fra west.
Uhadada uhadahada.
Det regnede li’ lovligt kraftig, til den der stride blæst.
Så det var ikke et vejr at gå promenade i. Nogle forsøgte at slå tiden ihjel med lidt sang og lidt spil. Andre tog den svære tørn, at forsøge at sove fra alt det kattejammer.
Aftensmaden stod på skipperlabskovs, rugbrød og rødbeder i et stort telt, som endnu stod, skønt dets dug hoppede og dansede som en fisk på land. Regnen var holdt inde og Løgstør viste sig nu fra sin mere tørre side. Hvilket var meget heldigt, for vi blev tilbudt en 10 min togtur rundt i Løgstør ganske gratis. Der var ikke mange der hørte hvad mini lokomotivføreren sagde i sin salgstale, før han nåede til ordet gratis og rask væk sad der 11 sømænd i hans lille tog. Fra toget blev der set på skibe og huse og set om man ud fra udstødningsrøgen på toget kunne gætte togets motor. Efter lidt råb og fagter blev toget standset ca 200 meter fra hvor vi stod på, men præcis ud for Klitgaard og ikke langt fra redningshelikopteren, der så ud som om den forsøgte at land på vandet. Vi gik ombord og et firemands lukaf blev fyldt med 11, samt en harmonika, banjo, mundharpe og skønsang fra skønne røster. Dertil lidt drikkelse til at smøre halsen og lidt kage til den søde tand. Det blev ikke stille før søfolket gik til ro.
Tirsdag 13. september 2011
Tirsdag eller fredag den 13 lagde hårdt ud. Knap var dagen begyndt, før det begyndte at banke og de to første krøb ud fra den varme soveplads og ud i guds fri natur. De sidste fendere blev fundet frem og fik stoppet banken. Knap var de to første gået til ro før det næste hold meldte sig og fik smidt flere trosser i land 11 stk. i alt. Når vi nu alligevel var vågen, så kunne vi ligeså godt gå op til morgenmad. Da teltet åbnede kl. 6.30 var det første rundstykke fortæret. Nu skulle der så bare ventes på at vinden løjede lidt af og at vandstanden ikke steg meget mere, for så ville vi ligge på kajen og ikke ved kajen. Flere skibe forlod kajen, mens vi så på og gik ned for at få en bid frokost.
Omkring kl. 13 forlod Agape og Klitgaard Løgstør, mens Skomager og Preben tog i forvejen til Thisted over landjord. Flere gange i Løgstør bredning fik vi testet om dækket var tæt og fik set at skruen stadig drejede rundt. Men alle var i godt humør og fik skumsprøjte testet vores havtøj om det var vandtæt. Underdække af blæsevejret og bølger, forsøgte flere ting på dækket at undslippe, men nåede at blive indfanget. I kabyssen var det kun køkkenrullen som fik den største skade, da den gav sig til at trille rundt på den våde dørk. Det var kun de største skibe, der nåede Thisted i en vind mellem 12 and 23 m/s og så siger man at størrelsen ingen betydning har. En ting var sikker, der skulle gøres noget så der ikke kom alt det vand ned ved masten. Dørken i lukaf var blevet vasket i saltvand. Men efter alt det saltvand, var det godt at kunne få noget bikseaftensmad, før vi lagde kursen ud efter en limfjords porter på det nærmeste værtshus. Da prisen på porter var god, hele 20kr, så flottede skipper Jesper sig og gav en omgang. Efter et par portere gik det tilbage mod køjen og en nat uden knirkende fendere eller banken fra skibet.
Onsdag 14. september 2011
Turen går mod Struer og det blæser fra west. Da det kun var de største skibe, så ville det ikke blive til kapsejlads, men promenadesejlads til efter broen. Kursen blev sat mod syd og lidt efter broen blev storsejl, fok og klyver sat og rask af sted det gik. Dog krævede den første bomning sine ofre. Klampen røg af bommen og tovværket sprang på bommen, der havde et ordentligt slæk på skødet og fløj over med et brag. Hvorefter bommen skabte lak af på styrbord stag, da dette forhindrede dens videre færd ud i verden. Efter lidt brok på svensk fra skipper, om at de skal gøre som han siger, hvis de ikke selv kan huske hvordan man bommer. Derefter gik det glimrede når der blev bommet. Om det var fordi folk pludselig kunne huske hvordan men sejlede for sejl, eller de var begyndt at hører efter hvad skipper sagde, det må guderne vide. Klitgaard fløj derudaf og forsøgte ihærdigt at overhale alle de træskibe vi fandt og det lykkes dog også med flere af skibene. Men med Mira lå vi og sloges med et stykke tid, uden dog at agter udsejle hende inden vi løb tør for vand, da Struer dukkede op. Men nu var der kapsejlads trænet til næste dag. Vel inde i havn måtte regnskabet gøres op, hvor mange havde fået stakit og hvor mange havde også fået havelåge. For hvis der var kommet nok overskud i ølkassen, så gav den mad billetten i Nykøbing. Men nu skulle der laves hotdogs, for efter kun lige at få kaffe og chokoladekiks, så trængte maven til lidt mere fast føde. Det blev tid til at provianterer inden turen gik mod aftensmad ved sejlerbixen. De skibe der var blevet i Løgstør pga. vind var også ankommet til Struer, så nu var hele feltet samlet til fælles aftensmad. I Løgstør var Steffan påmønstret og han fik efter aftensmaden, æren af at lave kaffe, da det stod på musik og sang i det store lukaf på Klitgaard. Desværre var kaffen tynd som te og der lød klagesang fra flere kanter. Men det er jo ikke nemt at være tv-kok, når man allerede på første påmønstringsdag snitter sig i fingeren, da han skulle laves muslinger. Men nu stod den på kage og kaffe og det var der rigeligt af.
Torsdag 15. september 2011
Fra Struer mod Nykøbing Mors og der er stadig blæst fra vest. Efter en glimrende spejlægsmorgenmad blev Steffans kone, Katrine, påmønstret som endagsturist. Hun havde bagt kage og taget rugbrød med. Omkring kl. 9 blev det tid til at finde havnemolen og komme af sted mod nordøst. På vej ud af havnen fik Klitgaard det lille vikingeskib Thor på slæb, så hele vejen ud til startlinjen lå der en glad drage i hækken på os. Dragen blev sat fri og der blev gjort små forsøg på at blive klar til start. Starten gik og alle skibe fløj af sted, mens Klitgaard stadig var ved at sætte klyver, men til sidst lykkes det og så gik jagten ind på at indhente de andre. Det var en fin vind fra vest og vi strøg af sted med omkring 8 knob, vind i sejlende og havvand på styrbord lønning og dæk. Efter noget tid halede Klitgaard ind på Else Margrete, hvor Troels Kløvedal sejlede med, og kort efter havde vi overhalet dem. Nu gik det videre, der var kommet blod på tanden og vilje til at overhale hele feltet. Der blev passeret flere ubetydelige fartøjer, som dog ville have hjulpet godt på placeringen hvis de havde været i vores klasse for 40-25 BT. Knap en sømil før mållinjen ved kabelbukkene før broen, da var vi kommet op på siden af Loa, der dog ikke havde sat alle råsejlene. Havde vi haft en halv sømil mere, så var Loa blevet overhalet. Men nu blev knaldperlekanonen gjort klar til salut, så den kunne lyde af mere, når den blev affyret under broen. Ved Nykøbing Mors indsejling blev der kø. Alle skulle igennem den smalle rende, selvom der ikke var så stor fare for at gå på grund, da der var 1 meter ekstra vand i fjorden. Desværre var der ingen fra havnen til at dirigerer og enkelte både overhalede os der lå i yderbassinet og ventede på at Loa havde fået vendt rundt og lagt sig til kaj. Men bl.a. Martha mente hun godt kunne komme forbi alle andre og smutte forbi Loa i det smalle bassin. Endelige kunne vi andre snige os uden om Loas bovspryd og ind i fiskerihaven. Alle muslingefiskerne var presset op i det ene hjørne og der lå nogle mindre både i det andet hjørne, men efter at de trak deres bovspryd ind på dæk, så blev der plads til Klitgaard i mellem de to grupper. En flot parallelparkering blev udført uden brug af sidespejle og så var der stadig omtrent en halvmeter for og agter til de de andre. Der blev hevet lidt middagsmad frem på agterdækket, mens en lille kutter fra Lemvig lagde sig uden på Klitgaard. Nu var vi så to ved denne bid kaj. De fleste andre lå tre eller fire på hinanden. Der blev skaffet og bagefter blev der lavet kaffe og fundet kage. Nu stod den på afslapning de næste par timer inden der var fællesspisning idet store telt kl. 19. Dog blev middagsluren forstyrret for nogle, da Preben gik i gang med at slå omkring skylightet og andre gav sig til at tætne omkring stormasten, mens musikken øvede sig ude agter. En 3-4 stykker gik ud for at proviantere lidt brød til morgenmaden og nogle flere hotdogpølser. Katrine og Stefan indkøbte en flaske fisk. Men da Klitgaard lå et godt skridt fra kaj, mente flere at det var bedre at holde godt fat i flasken for at få den sikkert ombord, end at sørge for at hjælpe Katrine over. For som deres konklusion var; hun kan jo svømme, det kan flasken ikke. Inden aftensmaden afmønstrede Stefan og Katrine, da de skulle nå hjem til Struer og stemme til folketingsvalget. Vi andre behøvede ikke at tænke på den slags, så vi styrede mod madteltet. Vores politiske valg var afkrydset inden vi sejlede af sted. Maden var god og rigelig, den bestod af revelsben, kartofler samt salat. Efter maden blev musikken, som ellers var glimrende, lige en anelse for høj, så selv dem der var døve eller havde glemt høreapparatet, nemt kunne høre musikken fra blues-jaz sangeren Dave, der ellers trak mange folk til dansegulvet. Halvdelen af Klitgaard folket var da allerede fortrukket til et usselt værtshus, som der desværre ikke havde Limfjords porter. Benny måtte konstatere at vi måtte være for langt væk fra Thisted og deres bryghus. De der blev lidt længere tid i festteltet måtte til sidst flygte ud og tilbage til skibet for ikke at bjærge sig en omgang tinnitus. Men natten var blevet mørk og klokken 22, var det meste af luften gået ud af vores balloner. De kloge gik til køjs, da der nok var uautoriseret purering i mellem kl. 6 and 6.30 næste morgen. Men der gik ikke meget mere end en halv timer før alle mand var på plads i køjen.
Fredag 16. september 2011
Fra Nykøbing Mors til Fur, med ingen vind i havn og kun en lovning på max 5 m/s på fjord. Fischermanden blev fundet frem og gjort klar og klyver blev pakket væk, for nu skulle vi sejle stærkt. Morgenmaden blev fortæret i ro og mag på agterdæk, medens skipper Jesper og Benny blev sendt til skippermøde. Ud af havnen kom vi og hen til startlinjen, hvor stor, fok og mesan blev sat. Lige før starten lød fløj fischermanden op og fik hurtigt Klitgaard væk fra de andre og op fra de 4 knob til de 7 knob. Men ak desværre, efter kort tid måtte fischermanden pilles ned igen og erstattes med klyveren. Der manglede et bagstag på stormasten, så hvis ikke fischermanden blev pillet ned så ville topmasten knækket. Vi ville have fået en bedre placering, om det stag havde været oppe. Men nu kunne vi bare se til at alle vores konkurrenter og andre skibe overhalede os, fordi deres rig og sejl var i orden. Men vejret var flot, solen skinnede og vinden var ca. 5-8m/s fra nordvest. Vejret var blot lidt svært at nyde, når alle de andres sejl dækkede for solen, mens de passerede os. Men vi fik da vendt ved bøjen NV for Fur og kom over på en platlæns. De andre skibe gik længere væk fra Fur, mens vi satsede og fulgte en mere direkte krus fra NV bøjen til NØ bøjen. Desværre var der ikke meget vind, så det gik lidt langsomt. NØ bøjen blev rundet og vi forsøgte at bomme, men vinden ville ikke som vi ville, så da vinden sprang måtte vi gå tæt på NØ pynten på Fur for at undgå at ændre kursen radikalt. Til gengæld fik fotografen på pynten sikkert et meget flot foto af Klitgaard for fulde sejl og havde han også haft et videokamera, så ville man kunne høre skipper bande på svensk over at sejladsen var gået så godt i starten med masser af fart, mens det hurtigt var gået dårligt og i sneglefart. Vi kom dog i mål som nummer 7 of 9 skibe i vores klasse. Vi fik bjærget sejlene og tøffet mod Fur havn. De største skibe havde fået plads ved kaj og de mindre var smuttet ind i fiskeri og sejlbådshavnen. Der lå nogle mellem-størrelse skibe for svej og ventede på en plads. Klitgaard tøffede hen til Loa og spurgte om der var plads, men så snart vi var fortøjet, blev det meldt over radioen at store Bjørn skulle ligge på Loa. Vi tøffede derfor pænt væk. Vi fik bakket rundt hjørnet og prajet Hjalm skipperen, men han ville have Martha til at ligge ved siden af ham. Den næste var Zar, men den lå vi dumt til så vi forsatte hen til Lille Dan. Men så snart vi havde spurgt dem, blev det meldt at Marilyn Anne skulle ligge hos dem. Da vi til sidst kaldte op over radioen, blev det foreslået at vi kunne ligge udenpå Martha…måske. Det var ikke noget godt forslag, det ville gøre os til nr. 4 i den række. Fordi Store Bjørn endnu ikke var kommet ind, og Marilyn Annes lønning lå højt, så blev beslutningen blev derfor at ligge på Zar, selvom deres lønning også var et stykke over vores. Det viste sig dog ikke at være et problem, da et stykke af den kunne fjernes og skabte dermed fri passage fra vores dæk til deres. Man skulle tro at Klitgaards fortøjning til Zar var et hemmeligt tegn til de andre mellemklasse skibe. Kort tid efter den sidste tros var strammet, så lå Jens Krogh klar til at blive fortøjet til Klitgaard. Der blev smidt et par trosser i land og mens frokosten kom frem, så lagde Hansine af Bremen til på Jens Krogh. Skomager havde kogt pølser og varmet brød til hotdogs, samt den nyrøgede helt som vi fik af Lemvig-kutteren. Mens vi sad med vores dejlige mad, forsøgte Skiblander at ligge til udenpå Hansine. De var nu lidt utrænede til at ligge til med bagbord, så det lignede mere at de forsøgte at bakke ind til kajen, foran stævnen på alle os andre. Mens Villy og Asger gik over på naboskibene for at lure udstyr, så måtte Jesper og Benny ud og tjekke om det var rigtigt at der sad en trosse, fra en af de andre skibe, bundet fast til Klitgaards bovspryd. Mens bovsprydet blev viklet fri blev der fundet kage og lavet kaffe. Henning var så ivrig efter at få kaffe, at da han havde fået stukket kopholderen i hånden, så var han næsten begyndt at hælde op. Han blev dog bremset og fik sat et krus fast inden kaffen kom ud af kanden. Det blev nu tid til at ligge på dækket og dase i sol dagen lang, med en ubrugt torskekvote. Trawlet blev sat, men inden de første torsk var blevet trukket i land så havde Villy fået startet strømgeneratoren fordi Klitgaard manglede strøm. Dermed blev den rolige idyl ødelagt af larm og os, og folk gik promenade tur på havnen og i byen. Det blev aftensmad tid og der fulgte en øl med maden, dog kunne folket i baren ikke finde ud af at uddele øllen før mad billetten var blevet revet over og maden udleveret. En tredjedel af Klitgaard folket ville på kro, men kom til at tirre krofatter lidt da de brugte den pæne indgang. Den anden tredjedel stod udenfor og snakkede lidt, mens den sidste tredjedel besluttede at de også hellere måtte gå på kro. Den sidste tredjedel var blevet både blinde og døve for andet end kro, for de passerede Klitgaardfolket udenfor uden at se dem. Der var nu så mange Klitgaardfolk på kroen at vi ikke kunne side ved et firemandsbord, men rask blev to borde sat sammen så vi kunne være der. Desværre sad lampen nu dumt, men da Kajsa forsøgte at flytte den fra en krog til en anden, så kom en olm krofatter ud og himlede op om; at man ikke bare kunne flytte rundt på ting, uden at spørge og om han skulle komme hjem og flytte lidt på tingene hjemme hos os. Krofatter flyttede lampen og vi slap for tæsk, men der blev holdt øje med os af det lokale klientel. Det er ikke sådan når udenbyske søfolk kommer til småsamfundet.
Det ville så blive lørdag i morgen og det betød at skipper Jesper skulle halve kabys tjansen alene, da Villy ikke havde tænkt over at Stefan ikke skulle sejle med på hele turen. Denne tjans havde ikke faldet Jesper ind og selv om vi hele dagen forsøgte at minde ham på, at det var hans tur i morgen, så troede han os ikke rigtigt. Det var først hen under aften at han fandt ud af at vi ikke drillede ham og ville have at vide hvilken liste vi refererede til, for den havde han da aldrig set.
Den er ellers i kabyssen på køleskabsdøren, lød svaret, hvorefter Jesper konstaterede, der har jeg kun været to gange.
Så var det måske på tide du kom der. Vi skal måske lave et kort til dig, med et kryds og en kurs? lød de vittige bemærkninger. Nu fik vi jo at se i morgen om han kunne finde kabyssen inden han skulle til skippermøde.
Lørdag 17. september 2011
Det blev morgen og vi skulle nu ud på den sidste strækning fra Fur til Skive. Det var lykkes Jesper at finde kabyssen, men han fik dog et par hjælpende hænder til morgenmaden, så han ikke skulle være helt alene om det. Fordi der lå tre skibe udenpå os, så havde vi ekstra god tid, inden vi kunne kaste los. Men kl. ca. 9 havde vi forladt Fur og var på vej for motor ned mod startlinjen. Det blev en kort overgang foreslået, om vi skulle gå for sejl derned, men så ville vi nok komme for sent til start.
Mens vi venter på at startlinjen blev lagt, så nåede den svenske båd at blive de lykkelige grundejere af en sandbanke udfor Hvalpsund. Jesper frydede sig og råbte håne ord på svensk efter dem. Mens flere andre ombord på Klitgaard gik og mumlede noget om, at Klitgaard altid plejer at gå på grund et eller andet sted i Limfjorden, så det ville bare være et spørgsmål om tid før vi stod fast. Jesper mente nu, at èn gang skulle være den første, hvor Klitgaard ikke fandt en grund i Limfjorden.
Denne gang var vi klar til start og lå nær linjen da nedtællingen gik. Desværre var der en publikumssejlbåd som absolut ville ligge på startlinjen, så den måtte vi udenom, mens der blev tudet højt af den fra et par andre skibe. Rask gik det af sted og Jens Krogh lå for en gang skyld bag os, men sådan en letvægts sejl(ler), så kunne vi ikke presse dem mere på bøjen og til sidst overhalede de. Nå men så måtte vi jo bare holde alle de andre i vores gruppe agterude. Et eller andet måtte vi gøre forkert, for skønt vi holdt godt op på bøjerne, så halede både Bona Gratia og Else Margrethe ind på os. Mållinjen var desværre placeret forkert i forhold til hvor vi lå, for vi drev mere end godt var, så vi til sidst nær mållinjen måtte lave først en bomning og så en vending for at komme over målstregen. Den manøvre kostede os så lige en plads, så vi endte på en 5 plads ud af 9.
Kapsejladsen på Limfjorden Rundt var så slut for i år. Sejlene blev taget og da vi gerne skulle gå kl. 20 i aften, så vi gav os til at vente på at de fleste andre havde fundet en plads ved kaj. Der blev dog også lidt underholdning, da der over radioen lød til Skiblander; I ved godt, at der ikke er vand nok der. Hvor på de svarede; det har vi fundet ud af. Dermed var de godt plantet på omkring 0,8 meter vand plus lidt højvande, men så fik de da testet om skruen virkede. Mens vi andre frydede os over at det ikke var os, så tog Klitgaard endnu engang pladsen ude på Zar. Nu vidste vi jo hvilken landgangsservice de kunne yde. Endnu gang kom der hotdogs op fra kabyssen samt den sidste døde fisk. Der blev lidt mere underholdning over radioen, imellem Fulton og Store Bjørn. Fulton; Vil i ind og ligge her, når vi er gået?. Store Bjørn; Nej, vi står godt her. Fulton står!?. Store Bjørn; Ja vi står fast.
Der stod i programmet at der var præmieuddeling kl. 18 og mad kl. 19, så vi måtte jo nok hellere være der, hvis der nu skulle falde andet end trøstepræmie af til os. Vi endte med en totalplads som nr. 6 ud af 9 skibe. Men niks ingen ny rebrulle til os. Heldigvis holdt den kedelige taler op, så vi kunne få noget godt mad og da klokken nærmede sig 19 var vi allerede på vej ned mod Klitgaard igen og klar til at sejle til Løgstør. Vi lagde fra Zar og nordpå det gik. Asger og Preben begyndte på den lange ønskeliste til julemanden, over alle de ting som der skulle ændres eller laves ombord på Klitgaard, når der kom tid og råd. Enkelte gik til køjs, mens resten nød den stille lune sommernat, med motorens dunken og morild i bovens skumsprøjt. Ved Løgstør rende blev lommelygterne taget i brug, for nu skulle der findes bøjer, så vi ikke blev grundejere. Det gik uden større dramatik og til sidst lå vi ved kaj i Løgstør. Et par festglade kom ud for at hilse på og Benny var ikke sen til at stikke dem en reklame om Klitgaard. Efter de var trisset tilbage til 60års fødselsdag, så gik vi andre til køjs.
Søndag 18. september 2011
Der blev stået op og hentet rundstykker hos bageren i Løgstør. I mellemtiden blev der gjort klar til morgenmad på agterdækket, hvor Kajsa meddelte at det var en Tycho Brahe dag i dag. Det var der dog ingen der tog større notits af. Da morgenmaden var fortæret og kirkeklokken slog 7, så stod vi fra kaj for sidste gang på Limfjorden Rundt. For tøffende motor gik det nu mod broerne i Aalborg og omkring kl. 10.30 var vi ved jernbanebroen. Den venlige brovagt lukkede straks op og lod os passere, men vi måtte vente på en slæbebåd og en ambulance, inden han ville åbne den næste bro. Men så blev det tid til lidt kaffe og kage. Klokken var ca. 11 da vi havde passeret den sidste bro i Aalborg og nu gik det langerak inden vi kom ud til Hals og alle dens blinkede lys. Men inden vi passerede Hals blev der holdt frokost på dækket. Det var meget godt for med en østen vind, var der en del større bølger ude i Kattegat. Det begyndte at rulle en lille smule, men ellers gik det støt for motor mod nord. Omkring Vorså fik motoren nok, først gik den langsomt og så gik den i stå. Der lå vi så og drev for vind og bølger. Der blev pejlet i tanken, men den var tom. Den anden tank havde omkring 200 liter. Der blev gættet på om vi havde lagt for meget på den ene halse, så alt olien var løbet fra den ene tank til den anden og motoren derfor sugede luft ind. Den tomme tank blev lukket af og motoren sat i gang igen og blot for en sikkerhedsskyld så blev alle sejl sat. Dette var et meget godt trak, for der gik ikke længe før motoren gik ud igen. Det blev vedtaget at gemme det sidste brandstof til vi skulle i havn og så gå for sejl det sidste stykke hjem. Der blev ringet hjem til dem derhjemme, om at vi nok ikke lige kom hjem kl. 17. Der var lige noget vi skulle ordne, så vi ville lige blive lidt forsinket. Det gik nu for fulde sejl og rullende bølger mod nord, men med 3 knob mindre end for motor. Vi nåede Sæby og kunne se at der var en ordentlig regnvejrsbyge i vente inden vi ville nå Frederikshavn. Med regnvejrsbygen fik vi også vind og Klitgaard kom rask op og sejle 8 knob, mens stormen susede og gjorde halløj og bølgen stod som en kæmpe høj. Preben der var gået under dæk på grund af snigende søsyge, måtte til sidst give sig. Fra sin bagbords køje fik han kæmpet sig over en vildfaren kasse med slæbetov og en sodavandskasse, der ligeledes var på udflugt. På vej tilbage fra toilettet, havde han frit udsyn til kabys, og kunne konkludere at splitten ikke var sat ordentligt i, da køleskabsdøren var åben og alt deri nu lå og rullede på dørken.
Udenfor regnede så meget, at vi ikke kunne se pikkerbakkerne og vi lå næsten ud for Bangsbostrand før vi kunne se lyset på Stena terminalen. Det var først da vi kom tættere på at vi kunne se molelyset. Radioen meddelte os at Sveriges færgen afgik og Norges færgen ankom, men de kunne kun skimtes imellem al regnen. Vi passerede sejlrenden og gjorde klar til at tage sejl ned. De skulle ikke pakkes pænt, de skulle bare ned. Imens gjorde Villy klar til at sidde i motorrummet og pumpe ved håndkraft brændstof over i motoren. Vi rullede godt i bølgerne, mens sejlene kom ned og vi fik vendt Klitgaard om for motor. Men knap lå vi med stævnen pegende mod havneindsejling før motoren satte ud. Hurtigt blev fokken sat og det gik nu for bølger, tomgang og fok, ind gennem havneindsejling. Da vi var i læ af molen blev fokken bjærget og motoren sat i gang igen. Langsomt tøffede vi hen til pier 3 og lagde os til med bagbord. Vi skulle ikke nyde noget af at prøve på at vende hende, med en drilsk motor. Henning stod på pieren og tog imod. Han havde på AIS kunne følge med i at der var sket noget omkring Vorså og var nysgerrig for at vide hvad. Vi sejlbefarne var trætte efter ca 12 timer til søs og glade for at regnen nu endelig var holdt op og at motoren virkede, så vi kunne komme helskindede til kaj. Det blev aftalt at tage hjem hver til sit og så blot lade skib være skib, indtil næste dag.
Snip snap snude, nu er den historie ude. Men hvis i ikke tror på hvad der ovenover står, så er i velkommen til at deltage på Limfjorden Rundt til næste år.
