Efter et besøg på Strandby Værft med ankomst sidst i marts måned og efterfølgende tilrigning ved kaj i Frederikshavn er W. KLITGAARD nu klar til den første chartertur.
På Strandby Værft blev bunden rengjort, primet og bundmalet. Klædning, skanseklædning og lønning blev ligeledes malet. Alt til UG af skiftende dygtige medlemmer.
Herefter blev skibet forsejlet til kaj i Frederikshavn for tilrigning og klargøring. Riggen er sat. Bovspryd, bomme og master nylakeret. Salonområdet malet. Kappe for rormaskine og rat lakeret. Nathuset er pudset tiptop. Der henstår nu kun rent kosmetisk lakarbejde.
Skibet har fået foretaget bundsyn i Strandby og Søfartsstyrelsen har udført synsrapport i Frederikshavn.
Tak til den ’’gamle’’ besætning for særdeles veludført arbejde.
På bestyrelsen vegne
Niels Cold